Det er de færreste steder du ikke kan komme med dine børn hvad end der er tale om camping el. slot. Det du i stedet bør overveje er:
- Er opholdet henvendt alle, også børn?
- Er det en fornøjelse for dig selv at have børn med?
Kan du svare nej til de to ting, så skal du nok ikke tage børn med på slotsopholdet. Kan du svare ja til de to ting, så kan du bare tage børnene med og nyde en hyggelig tur sammen.
Hvem er slotsophold for?
Mange slotsophold byder alle velkomne, men der er også generelt en stemning af voksenhed når man booker et slotsophold. Derfor kan man nok også forvente at de fleste komme uden børn og ser måske gerne at der netop ikke er “forstyrrende” børn der løber rundt på slottet.
Det er hvad andre muligvis kan tænke, men i sidste ende kan du jo være ligeglad for det handler jo om dig og dit slotsophold. Hvilket leder os videre til det næste spørgsmål, som er om det er en fornøjelse for dig at have dine børn med?
Er et slotsophold med børn sjovt?
Her handler det først og fremmest om forudsætningen for slotsopholdet.
Er der tale om en romantisk weekend væk sammen – mand og kone – så skal børnene helst ikke tage med, for det får i ikke meget romantik ud af.
Er det derimod tale om et familieophold hvor i bare har brug for et afbræk fra hverdagen, så kan i sagtens tage børnene med på et afslappende ophold med fuld opmærksomhed på hinanden som familie.
Det er vigtigt at finde ud af hvad det er man forventer af et slotsophold, som efter min mening lægger mest op til den romantiske weekend, men det kan være du har det anderledes. I sidste ende er det det der er afgørende for om du skal tage dine børn med på slotsophold.
Konklusionen må være at du skal tage dine børn med hvis du har lyst til at tage dine børn med. Lad ikke andre stå i vejen for at du gerne vil være sammen med dine børn og give dem en oplevelse. Find et godt slotsophold med eller uden børn og tag afsted lige så snart i har mulighed for det, i et familieliv kan det være tiltrængt en gang imellem.
Alternative ophold med børn
Hvis du gerne vil have dine børn med på et ophold af en slags, så er det ikke sikkert at et slotsophold lige er sagen hverken for børnene eller for dig med børn, derfor kan det være en god idé at overveje andre muligheder. Det kunne f.eks. være:
- Lalandia
- Knuthenborg Safaripark
- Danland
- Legoland
- Luksus sommerhus
Alle er det steder der kan skabe velvære for både børn og voksne, måske nogle af ideerne i højere grad for børn.