Det er en skøn tid, når der ankommer en lille ny. Den famøse babyboble er skam helt reel – og den er fantastisk.

Men lige så fantastisk det er, lige så forvirrende er den – især hvis man bliver forældre for første gang.

For hvad har man brug for, og hvad skal man vælge? Det er et alt for stort spørgsmål at besvare i denne lille artikel, men et af de vigtige områder er tøjet til din baby.

For der findes et hav af babytøj i alle prisklasser, farver, materialer og former. Men det der er allervigtigst, er at vælge det, som er bedst for dit barn – og så kan man faktisk gøre det ret simpelt.

Kig efter GOTS-certifikatet

Man kan få så meget babytøj i dag, at der også findes et stort udvalg af GOTS-certificeret tøj, og til fornuftige priser. Så det bør man notere sig som et krav, når man shopper tøj til den lille.

En GOTS-certificering er kort og godt din garanti for at tøjet er fremstillet miljømæssigt forsvarligt. Det sikrer at størstedelen af stoffet er økologisk, og at kemikalier, som f.eks. farverne, er underlagt strenge krav.

Det er vigtigt fordi dit barn er i særlig risiko for at udvikle allergier – det er alle babyer. Så det er særligt vigtigt at man begrænser berøring med syntetiske stoffer og kemi så meget man kan i de første leveår.

Der findes brands som udelukkende producerer økologisk og GOTS-certificeret tøj til de små, og hvor det er en stor del af deres virksomheds-DNA. Så hvis man skriver sig et par stykker af dem bag øret, så har man et udgangspunkt, når man står i Baby Sam. En af de virksomheder, som står bag den slags brands, er by Green Cotton.

De har de velkendte brands: Müsli og Freds World, og hvis man vælger nogle af deres produkter, så kan man være sikker på, at det er økologiske sager, man har med at gøre.

Tænk genbrug

Det er ikke bare moderne, det er også en rigtig god idé – det der med genbrug. Og det er ikke fordi man nødvendigvis SKAL købe alt sin babys tøj på Facebook, men man kan omvendt tænke på, at flere børn kan have glæde af det efter sit eget barn. For der går altså ikke ret mange uger, før et lille spædbarn vokser ud af en størrelse, og så meget kan en baby heller ikke nå at slide et stykke tøj.

Så man skal selvfølgelig købe tøjet nyt, hvis man gerne vil det – og det forstår jeg godt, at man vil. Så ved man også præcis, hvad man får, og kan vælge de økologiske dele.

Men der er altid nogen, som står og mangler (eller kommer til at mangle) babytøj, og som meget gerne vil købe det brugt. Og hvem ved – måske du selv får en lille mere på et tidspunkt, som kan overtage garderoben.