Tips til den første far-og-søn telttur

Sommeren er over os, og rigtig mange danskere vælger at drage ud på ferie – hvad end det er en rejse sydpå, camping i det danske sommerland eller en telttur til Sveriges smukke natur.

Hvis du skal på telttur med din søn for første gang, kan du gøre klogt i at læse denne artikel og lære, hvordan du sikrer dig og din søn den bedste mulige tur. Der er nemlig en række ting, du kan gøre, så du undgår stressende og trælse situationer på teltturen.

camping internetforbindelse

Tag på telttur i haven

Måske virker din søn en smule skeptisk eller utryg ved situationen om at skulle sove i telt et fremmed sted. I disse tilfælde kan I gøre klogt i at prøve en overnatning i et telt ude i haven ved jeres hjem. Så kan din søn lære, at det er ganske ufarligt og endda rigtig hyggeligt at sove i telt.

I kan også tage en enkelt nat ude i en skov eller på en campingplads. Her kan dit barn lære, at lyden fra puslende mus eller en ugle, der tuder, ikke er farlig. Det kan nemlig godt skabe nogle uhyggelige billeder inde i dit barns hoved.

Find det rette telt

Afhængigt af hvor mange overnatninger I skal tilbringe i teltet, er det afgørende, at I finder det rette telt, der passer til jer. Det er altid en god idé at købe et telt, der er lidt større end jeres umiddelbare behov, så der er plads nok til jer. Specielt hvis vejret bliver dårligt, vil I komme til at tilbringe mere tid i teltet end ellers.

Fang selv aftensmaden

Din søn vil med garanti synes, det er både super sjovt og sejt, at I fanger jeres aftensmad. Det mest ideelle er at medbringe et par fiskestænger og fange jeres egne fisk. Det er altid hyggeligt at grille dem over et åbent bål til aftensmad. Så har du mulighed for at lære dit barn, hvordan man fileterer en fisk og tilbereder den.

Husk underholdning

Selvom I skal tilbringe kvalitetstid sammen ude i den vilde natur, kan du gøre klogt i at medbringe iPad’en. Specielt i de sene aftentimer, når din søn bliver træt, kan du med fordel hive iPad’en op af tasken. På denne måde bliver det nemmere at falde til ro om aftenen.

Sæt en film på eller lad din søn spille et spil eller to – så er natteroen med garanti i hus. Læs hvordan du får internetforbindelse i vildmarken, så din søn kan bruge iPad’en.

Vær nysgerrig

Sørg for at spørge din søn, hvad han gerne vil lave på jeres telttur. Det er utroligt vigtigt, at din søn får en smule medbestemmelse over turen, og hvad I skal lave. Det er jo en far-søn-tur, så hvis din søn gerne vil spille lidt fodbold eller fiske, kan du på bedst mulig vis planlægge dette på jeres tur sammen.

Afhængig af, hvor I tager på telttur, kan I udnytte køreturen derhen til at besøge seværdigheder. Det kan eksempelvis være en forlystelsespark – så kan ferien ikke starte på en bedre måde for dig og din søn.

Related Posts