Når familien har vokseværk

Når familien vokser

Når man skal være forældre, er der mange ting at glæde sig til. Den største af dem alle sammen er selvfølgelig barnet. Mange glæder sig så meget, at de indretter børneværelset, inden barnet er kommet til verden, men hvad skal man egentlig have med i tankerne, når familien vokser?

Udstyr skal der til:

Babyalarm
Det er ikke et must, men for mange står det alligevel højt på listen over ’must-have’-udstyr. Faktisk er det med til at give ro og tryghed, samt plads til at slappe af, og måske tag sig en lur, mens den lille gør det. Der findes utroligt mange modeller på markedet, du kan på babyalarm-test.dk se et udvalg og tests af dem, der er markedsrelevante netop nu.

Babydyne
Bæreevnen er vigtig, når man vælger dyne, det er nemlig et udtryk for, hvor god en dyne er til at holde på varmen, samtidigt med at den lader barnet ånde. Man synes som udgangspunkt altid, at ens børn skal have det bedste, men her er det dumt at spare, fordi sunde sovevaner giver raske børn.

Sutteflasker
Når man kigger efter sutteflasker, så skal man gøre op med sig selv, hvornår man vil begynde at bruge dem. De bruges oftest til erstatning af modermælk, og her er det vigtigt at understrege den næring som findes i modermælken ikke kan erstattes af modermælkserstatning. I hvert fald ikke fulde omfang – Den første uge giver moderen immunforsvar til barnet gennem det vi kender som råmælk. Alle de sygdomme, som fornyeligt er registreret og bekæmpet af moderen, gives videre – altså antistofferne, der holder sygdommen væk.

Så fristes man måske til kun at amme den første uge, og det er også klart her, det er vigtigst, men hvis der er sygdomme i luften senere hen, så vil moderens immunforsvar bekæmpe sygdommen og sende antistoffer til barnet igennem mælken. Det er et par eksempler på ting som ikke kan fås med modermælkserstatning.

Suttehovederne skal passe til barnets alder, det skal det fordi, at hullerne bliver større i takt med, at barnet bedre kan håndtere flowet fra flasken. – Husk at flaskerne skal være fri for ftalater.

Sutter
Det er ikke alle børn, som vil bruge sutter, hvilket kan være et stort irritationsmoment for forældrene, specielt fordi det er en nem måde at give børnene trøst og tryghed. Pointen er, at man ikke skal købe sig fattig i sutter, før man ved, om barnet er et ”suttebarn” eller ej. Der findes i øvrigt et bredt udvalg af sutter på markedet, så hvis man har udfordringer med få barnet til at tage sutten, kan man forsøge med et andet mærke i en anden udformning. Heldigvis kan man få startpakker fra forskellige forretninger i dag, og i blandt nogle pakker, medfølger der en gratis sut, som man kan prøve sig med.

Barnevogn
Det er nok den tungeste post på budgettet til nybagte forældre, og der er en del traditioner forbundet med indkøb af en barnevogn. Mange har den overtro, at den ikke må komme med hjem, før barnet er født, fordi det bringer uheld. Om man følger overtroen er op til en selv, men det er lavpraktisk, at den er ankommet på adressen, når man kommer hjem med barnet.

Mange for barnevognen foræret af deres forældre, netop fordi det er en tung investering. Er man ikke så heldig, og har det småt med økonomien, så kan man forsøge sig på DBA, som har et bredt udvalg af muligheder og priser på brugtmarkedet af babyting.

Autostol
Det er naturligvis en nødvendighed, hvis man har bil! Og det skal helst være en af de ting, som man skal købe, før barnet forventes at komme, da barnet skal sidde i autostolen på vej hjem fra hospitalet. I gamle dage måtte barnet ligge i liften, spændt fast med sele naturligvis. Men i dag skal de altså sidde i en godkendt autostol i tilsvarende 0-13kg for en nyfødt.

Der findes rigtig mange mærker at vælge imellem. Den mest kendte, og bedst i test, er römer. Men brug lidt tid på at sætte dig ned og find den rette og bid mærke i, om den er godkendt. Du kan læse meget mere om autostole på autostol.dk.

Børnetøj
Bliver det en dreng eller pige? Eller måske en af hver? Tøj er noget, man ikke kan have for lidt af, og det bliver først rigtig virkeligt for kommende forældre, når man køber det første sæt tøj, som primært vil være i størrelse 56 eller 62, så barnet kan bruge det med det samme. Dog er det smart, især hvis man ikke kender kønnet, at man har noget kønsneutralt tøj som bodyer, bukser og strømper med på hospitalet.

Mange familie gemmer heldigvis tøj, som går i arv, eller hvis pengene er små, kan man tit købe nogle store tøjpakker af brugt børnetøj, på diverse sider. Dog vil det være fjollet at bruge en formue på babytøj i de mindste størrelser, som 56, 62 og 68, fordi før man får set sig om, så er barnet vokset ud af det, og det går bare stærkt!

Bleer
Det er næsten en religion, hvilken slags bleer man bruger, og det er dyrt. Mange falder i starten til de dyre mærker, fordi de ikke kender alternativerne. Rema1000 og Aldi er i forældrekredse kendt for at have gode og allergivenlige bleer til fair priser. Allergien er nok det springende punkt her, for de fleste mærker har styr på at holde vandet inde i bleen. Skulle man være uheldig at ramme bleeksem eller lignende, så skal man ikke frygte for fremtiden, men blot forsøge sig med et andet mærke.

Vigtigt ikke at glemme hinanden

Når der går Amme-stue snak i det hele, så kan det være svært ikke at glemme hinanden. Men det er et faktum, at mange ægteskaber i dag går i stykker, og en af grundene hertil kunne være, at vi har en tendens til at glemme hinanden, når børnene kommer ind i familien. Her gælder det om at have mor og far-tid sammen uden børn.

Ofte kan det være småting, der skal til hverdagen for at sikre, at kærligheden ikke svinder. Det kan være gaver, blomster eller lignende. Eksempelvis kan han let og uden omkostninger til fragt vælge en kjole til hende fra dressyou.dk.

Husk, at det ikke kun er fyren, der skal købe gaver til kvinden, men at det går begge veje. Når det er sagt, så handler det ikke kun om gaver, ofte kan det også være andre små tilkendegivelser som en sød besked i madpakken, ligesom før man satte børn i verden. En anden gratis gestus kan være, at man giver hinanden en friaften, hvor man ikke skal være gennemsyret af dårlig samvittighed over at være taget på café med vennerne, eller i biografen – selvom det ikke er noget, man laver sammen, så beholder man glæden ved det.

Sikkerhed i økonomien

Når to er blevet til tre, stiger ansvaret for at tingene løber rundt, og at der er tag over hovedet og smør på brødet. Nu er det ikke kun en selv, der kan stå på gaden, men også babyen.

Mange forældre med en stram økonomi har helt sikkert prøvet de søvnløse nætter, hvor man spekulerer og vender og drejer sig. Det er der heldigvis råd for, og det simple råd til hvordan man relativt nemt skaber trygge rammer, er en a-kasse. Selvom det ikke ligefrem giver flere penge i kassen hver måned, sikrer det nedre grænse for økonomien ved tilfælde af pludseligt opstået ledighed.

Related Posts