Hvor langt væk kan man rejse som børnefamilie?

Tips til ferie med børn

“Hele verden er din legeplads” – Og det gælder også for børnefamilier

For en familie med børn i deres bedste alder, er tanken om at rejse oversøisk nok en smule intimiderende. For hvad hvis uheld opstår, eller sygdom indtræffer? Det er naturligvis overvældende at forestille sig selv midt ude i den asiatiske jungle med et sygt barn på armen.

Husk dog blot på, at der hvor du er en smule usikker på at tage din familie med hen, der bor allerede familier, som trives hver dag, med hvad de end har. Det handler blot om ekstra god planlægning og forberedelse, før du og din familie trygt kan hoppe på et fly til en fjern destination.

Tips og tricks når du rejser langt med børn:

Hent hjælp udefra

For børn er faste rammer og planer et vigtigt værktøj til at håndtere de mange indtryk, en rejse til en ny destination medfører. Kig derfor hos forskellige rejsebureauer, som gør en dyd ud af at planlægge rejsen for eller med jer. På den måde ved alle familiens medlemmer, hvordan ferien vil foregå dag for dag.

Kig eksempelvis hos rejsebureauet Kipling Travel. Her vælger I blandt deres mange rejsedestinationer, hvor I kunne tænke jer at rejse hen. Derefter dukker en ny mængde muligheder op, og I kan nu vælge mellem deres forskellige rejsepakker, som er skræddersyet til hvert enkelt land og område.

Ved at gøre brug af et rejsebureau med den type opbygning, har I som familie et bredt udvalg af rejsetyper, og kan vælge lige præcis den pakke, som passer til jeres interesser og behov. Samtidig er det store planlægningsarbejde udført for jer på forhånd, og I skal derfor blot koncentrere jer om at skabe nye oplever og minder med jeres børn.

Vær ikke overmodig

Måske er du slet ikke nervøs for at rejse under nye himmelstrøg med dine børn. Det er såvel også helt fantastisk, men sørg alligevel altid for at følge udenrigsministeriets anvisninger. De står skrevet udelukkende for din egen og din families sikkerhed, så tag dem altid alvorligt.

Hav styr på medicinen

Med eller uden børn er det altid vigtigt at have styr på, hvilke præparater der anbefales medbragt ved den givne destination. Er der eventuelt fare for malaria, skal der bestilles tid til vacciner i god tid inden afrejse. Læs altid op på vaccinationsanbefalinger til det givne land, inden du rejser.

Når du pakker medicinen, så hav det i din håndbagage og gerne i original indpakning. På den måde kan du nemt vise sikkerhedsfolkene i andre lufthavne, hvilken medicin du har medbragt og samtidigt undgå de store sprogbarrierer. Desuden bliver det også lettere at forklare et eventuelt apotek, hvilken type medicin du har brug for, når du blot kan vise pakken frem.

Her kan du rejse med dine børn

Lad børnene deltage i planlægningen

Det er vigtigt at huske på, hvilken overvældende oplevelse det i børnehøjde kan blive, når man introduceres for nye kulturer, vaner og sprog. Sørg derfor for at begynde planlægningen af jeres ferie i god tid. Således får I skabt tid til, at børnene aktivt kan deltage i alle forberedelserne op til ferien.

Introducer gerne jeres børn for den nye kultur, inden I rejser. Giv dem eksempelvis mulighed for at smage på den mad, som der typisk vil være ved jeres feriedestination. Et andet trick er at vise jeres børn videoklip af, hvor I skal hen. På den måde danner de sig på forhånd et billede af, hvad der skal ske, og hvordan omgivelserne bliver.

Afstem dine egne forventninger

At rejse med børn er en helt anden oplevelse, end at rejse som par eller på egen hånd. Om end er der ingen tvivl om, at ferien stadig kan være en mindeværdig oplevelse. Dog må du huske på, at ferien nu ikke kun kan fungere ud fra dine egne præmisser.

Forbered dig på at sætte tempoet en smule ned. En god tommelfingerregel er højst at planlægge én aktivitet om dagen. Alt efter børnenes alder og feriens længde, kan det også være en fordel at lægge hele afslapningsdage ind. Så kan I i stedet nyde dagen ved poolen og sammen bearbejde de mange nye kulturindtryk, som I møder undervejs på jeres ferie.

Related Posts