Den perfekte børnefødselsdag: Lege, mad, pynt & aktiviteter

Nærmer dit barns fødselsdag sig? Så er der sikkert en masse ting, du skal have taget stilling til: Hvad skal de små poder have at spise? Hvilke lege og aktiviteter skal der være? Hvordan skal du pynte op? Og så videre og så videre…

I denne guide finder du inspiration til det hele: Her giver vi dig nemlig en række idéer til mad, lege, pynt og aktiviteter, som altid er et hit til børnefødselsdagen.

Børnefødselsdag - pynt

1. Vælg et fødselsdagstema

Børn synes – ligesom mange voksne i øvrigt – at temafester er sjove. Derfor er det oplagt at vælge et gennemgående tema for børnefødselsdagen.

Mulighederne for temaer er endeløse, og det rette valg kommer især an på, om det er en drenge-, pige- eller blandet fødselsdag: Eksempelvis kunne du lave prinsessetema, superheltetema, Star Wars-tema eller et tema centreret omkring én af de populære Disney-film såsom Frost.

Snak med dit barn om hvad der optager ham eller hende allermest lige nu – og vælg så et tema ud fra det.

 

2. Bestil pynt og festartikler

Når dit tema er valgt, så er det tid til at få bestilt matchende festartikler og pynt. Her kan det være en god idé at købe det hele online. Internettet giver dig nemlig et godt overblik, hvilket betyder, at du meget lettere kan finde alt, hvad du behøver af én omgang.

Der er flere forskellige store webshops at vælge imellem: Eksempelvis finder du på shoppen Dreamshop pynt og borddækning, som er henvendt specifikt til forskellige fødselsdagstemaer – desuden har de et stort udvalg af mere generelle festartikler her.

disney - fødselsdag for børn

3. Pølsehorn som hovedret

Pølsehorn er en rigtig klassiker til børnefødselsdagen: Børnene elsker dem nemlig, og de er nemme at håndtere for selv helt små… Og sidst men ikke mindst så er det en ret, som er let at lave en stor portion af, som børnene kan vende tilbage til i løbet af dagen.

Der er mange forskellige opskrifter på pølsehorn. Som med så meget andet så er det dog ofte det helt enkle, som hitter mest hos børnene. Derfor får du her en ganske nem opskrift på 64 pølsehorn:

  • 6 dl sødmælk
  • 100 gram gær
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 200 gram margarine
  • 1 kg hvedemel
  • 22 hotdogpølser
  • Æg
  • Ketchup

Fremgangsmåde:

  1. Skær hver pølse ud i tre lige store stykker – spis de to overskydende stykker 🙂
  2. Lun mælken op og rør gæren ud i den lunkne mælk
  3. Drys salt og sukker ud i blandingen
  4. Tilsæt den smeltede margarine
  5. Tilsæt hvedemelet
  6. Ælt dejen godt igennem
  7. Fordel dejen ud i 8 lige store stykker, og fordel dem hver især ud på 8, så du får 64 stykker dej alt i alt.
  8. Rul stykkerne ud, læg pølsen i, tilsæt evt. lidt ketchup og rul sammen.
  9. Lad pølsehornene hæve i 25 minutter
  10. Pensel pølsehornene med æg
  11. Bag pølsehornene ca. 15 minutter ved 200 grader C. almindelig ovn.

 

4. Pind-is & vaffelis til dessert

Når det kommer til desserten, er der heller ingen grund til at gøre det mere kompliceret end det behøver at være. Således kan jeg klart anbefale blot at købe en stor bunke blandede ispinde og vaffelis: Det er nemlig nemt for dig, ligesom børnene så kan hurtigt komme tilbage til deres lege. Mens de leger, kan du så gøre kagebordet klar (hvilket jeg kommer tilbage til i sidste afsnit).

Pind-is - børnefødselsdag

5. Indendørs lege og aktiviteter

Det er en god idé at sikre, at der både kan leges indendørs og udendørs. Så har børnene nemlig noget at give sig til, uanset om solen skinner, eller det øser ned.

Indendørs kan det være smart at gøre nogle forskellige mindre “stationer” klar. Det er nemlig ikke alle lege, hvor alle kan være med samtidigt. I denne forbindelse handler det faktisk bare om at finde ud af, hvad børnene kan lide at lege (spørg!) og så sikre, at legemulighederne er synlige: Så skal de nok selv styre det meste derfra (der er ikke noget mere kikset end forældre, der vil bestemme, hvad børnene skal lege).

Oplagte indendørs lege kunne være:

  • Gemmeleg
  • Krig – børnene udstyres med legetøjsvåben (eller bare hånden hvis der ikke er våben nok), fordeles på 2 hold, og skal så skyde hinanden. Den der sidst siger “bang” (eller trykker på en aftrækker med lyd) i et møde dør og er ude indtil næste runde.
  • Konsol / computerspil
  • Bygge med LEGO
  • Perlelege
  • Anden leg med legetøj

 

6. Udendørs lege og aktiviteter

Hvis vejret er til det, så er det oplagt at tage legen ud af huset. Så kan børnene nemlig få frisk luft og fornyet energi.

Når det kommer til de udendørs lege, så afhænger meget af, hvad omgivelserne giver mulighed for… Men nogle klassikere kunne være:

  • Krig – kan også leges indendørs hvis huset er til det
  • Kroneput / dåseskjul – Den klassiske udvidelse af gemmeleg.
  • Fodbold
  • Rundbold

Vil du gøre noget ekstra ud af den udendørs leg, så kan du overveje at arrangere olympiske lege for børnene. Til de olympiske lege sætter du en række små aktiviteter op, som børnene skal dyste i: Såsom tovtrækning, rundboldkamp, fodboldkamp, krig, krocket, petanque m.v. Kun fantasien sætter grænser… Men planlæg det sammen med dit barn, så du er sikker på, at du får udvalgt de rette discipliner.

 

7. Kagebordet!

Når børnene har leget et par timer, er det tid til finalen: Kagebordet. I denne forbindelse har jeg tre stykker bagværk, som altid er på plads ved børnefødselsdagene herhjemme:

  • Lyse boller
  • Kagemand (vandbakkelser)
  • Lagkage

Først kommer bollerne rundt med smør, marmelade, Nutella. m.v., så der bliver lagt en god bund. Derefter er det tid til kagemandsceremonien, hvor kagemanden skal have pustet lysene ud – og hovedet skal hugges af… Og til sidst serveres lagkagen som prikken over i’et.

 

Børnefødselsdag - kage

Jeg håber, at denne guide har givet masser af fornyet inspiration til den næste børnefødselsdag. Rigtig god fornøjelse!

Related Posts