7 tips til en god skolestart

Første skoledag kan være vigtig for dit barns fremtidige skolegang. Vi giver dig gode råd til, hvordan du skaber de bedste rammer for dit barns skolestart, nu hvor skoletasken er indkøbt, og nye udfordringer er på vej. 

skolestart

1. De fundamentale ting

Sørg for, at de helt fundamentale ting er på plads. Det er vigtigt, at dit barn er udhvilet og har fået en god portion mad om morgenen. Sørg derudover for, at madpakken er smurt, idrætstøjet er pakket, og at I kommer i skole til tiden. Det virker indlysende, men det er en ærgerlig start for barnet, hvis noget af det glipper.

2. Det er ok at tabe

Det er vigtigt, at dit barn lærer at leve på lige fod med jævnaldrende og tænke en smule ud over eget behov. Det går ikke, at dit barn er vant til at vinde i alt derhjemme og få sin ret hver gang. Det kommer ikke til at ske i skolen. I skolen kommer man til at stå i kø, vente på andre, og får til tider ikke lov til at blive hørt. Det er vigtigt, at dit barn lærer at have en vis mængde respekt og disciplin.

3. Vær positiv

Skal dit barn være positiv og rar at omgås for andre børn, skal du være det samme. Det er vigtigt selv at holde tonen positiv omkring skolen, uanset situationen nærmest. En negativ omtale om forholdene på skolen, et barn eller en lærer, kan smitte af på dit barns følelser omkring emnet.

4. Udstyr til skolestart

Sørg for at have 100% styr på, hvad dit barn skal bruge i skolen af udstyr og hav penalhuset i orden. Det er ikke en god start at sidde uden en farveblyant, viskelæder eller andet, hvis alle andre har tingene med. For dit barn kan det allerede her føles som om, at de er uden for fællesskabet, og det er slet ikke godt.

5. Tag med på skolen

Nok skal dit barn være selvstændig, men det er vigtigt at vise dit barn den rette støtte – skolestarten er en stor ting for dit barn. Tag fri fra arbejde og følg dit barn i skole, så opbakningen er til at mærke. Husk derudover at møde op til kommende arrangementer på skolen.

6. Køb lærerigt udstyr til hjemmet

Dit barn skal lære en hel masse i skolen, men det gør absolut ingen skade at have legetøj eller spil derhjemme, som samtidig er lærerigt. En tablet eller lignende kan også bruges til lærerige apps, frem for kun til tegnefilm. Hermed kan du rent fagligt forberede dit barn på første skoledag.

7. Stol på læreren

Pas på med at overfalde dit barns lærer, så snart du synes det mindste er galt. Det kan være bekymrende, hvis dit barn kommer hjem fra skole og ikke vil snakke, men det skyldes højst sandsynligt bare træthed. Alt den gode energi er forhåbentlig brugt i skolen. Oplever læreren, at dit barn ikke har det godt, så skal de nok selv kontakte dig.

 

Skolestarten bør dog ikke være noget, du skal være skræmt over. Det sker i en naturlig forlængelse af, hvad dit barn har oplevet indtil nu, og der bliver taget god hånd om dit barn. På trods af skiftet fra den ene institution til den anden, så fortsætter dit barn bare sin udvikling.
Det er dog vigtigt, at barnet indstiller sig på skolestarten. Der skal opbygges en positiv forventning, og I skal være klar med alt den støtte, I besidder.

Related Posts