Den ultimative huskeliste til baby

Når man skal være forældre, er der mange ting at glæde sig til. Den største af dem alle er selvfølgelig den lille nye baby. Mange glæder sig så meget, at de indretter børneværelset og køber tøj nok til det første halve år, inden barnet er kommet til verden. Men hvad skal man egentlig have med i tankerne, når familien vokser?

Vi har her lavet en go-to tjekliste til baby, du kan bruge til at få helt styr på forberedelserne. Hvad skal du være opmærksom på? Hvad er vigtigt at have købt, og hvad er mindre vigtigt? Få svar på det hele i indlægget her.

pregnant-1245703_960_720

Huskeliste til baby:

Babyalarm

Det er ikke et must, men for mange står en babyalarm alligevel højt på listen over ’must-have’-udstyr. De er med til at give ro og tryghed i en helt forandret hverdag. De tillader dig at slappe af og måske tage en lur, mens den lille gør det. Der findes utroligt mange modeller på markedet, du kan på babyalarm-test.dk se et udvalg og tests af dem, der er markedsrelevante netop nu.

Babydyne

Bæreevnen er vigtig, når man vælger dyne, det er nemlig et udtryk for, hvor god en dyne er til at holde på varmen, samtidigt med, at den lader barnet ånde. Man synes som udgangspunkt altid, at ens børn skal have det bedste, men her er det dumt at spare, fordi sunde sovevaner giver raske børn.

Barnevogn

Det er nok den tungeste post på budgettet til nybagte forældre, og der er en del traditioner forbundet med indkøb af en barnevogn. Mange har den overtro, at den ikke må komme med hjem, før barnet er født, fordi det bringer uheld. Om man følger overtroen er op til en selv, men det er selvfølgelig meget praktisk at have den så klar som muligt, til når baby kommer.

Alternativt kan I have den til at stå ved bedsteforældrene eller andet familie. Køber i barnevognen fra ny i en af de større butikskæder med babyudstyr, vil de også ofte opbevare vognen for jer, så den er klar til at blive hentet, når baby er kommet til verden.

Autostol

Det er naturligvis en nødvendighed, hvis man har bil. Og det er en af de ting, som man skal have styr på inden babyen bliver født, hvis man har planer om at køre hjem fra hospitalet. I gamle dage måtte barnet ligge i liften, spændt fast med sele naturligvis. Men i dag er det lovkrav, at de sidder i en godkendt autostol tilsvarende deres vægt. Disse stole hedder typisk 0-13kg for en nyfødt.

Der findes rigtig mange mærker at vælge imellem og her er det altså vigtigt at finde en der passer til jeres behov og som selvfølgelig er sikker og komfortabel for babyen at sidde i. Nogle af de mest kendte og bedst i test er Römer, Cybex og Recaro. Men brug lidt tid på at sætte dig ned og finde den rette og bid mærke i, om den er godkendt. På autostol.dk kan du få et overblik over de forskellige autostole og læse om de forskellige varianter.

Sutteflasker

At have sutteflasker klar fra start er ikke afgørende. Det kan dog være rart at have en enkelt, så den er klar, hvis det bliver nødvendigt. Det anbefales at amme baby fra start og i et godt stykke tid, pga. den næring og tryghed det giver.

Dog er det at amme ikke en selvfølge for alle. Det kan for mange være en kamp, og der kan være flere forskellige grunde til, at det ikke lykkedes. Kommer du dertil i kampen, hvor du ikke kan mere, kan modermælkserstatning blive din redning og her bliver sutteflasken nødvendig.

Sutteflasker kan også bruges til at give udpumpet brystmælk – hvis fx far skal være alene med baby, imens du får en velfortjent pause fra ammestationen.

Brystpumpe

Som skrevet ovenfor, kan du få brug for en brystpumpe, hvis du ammer og baby skal være alene med far eller passes af bedsteforældrene. Lyder det lidt skørt? En brystpumpe er præcis, hvad du tror, det er! De fås til både manuelt brug eller med motor på. En brystpumpe er også en idé at bruge, hvis du oplever problemer med at få amningen igang, da det stimulerer mælkeproduktionen.

Sutter

Du tror måske, at sutter er vigtige at have fra start? Men faktisk må spædbørn ikke få sut, lige når de er født, da det kan have dårlig indflydelse på amningen. Derudover er det ikke alle børn, der vil bruge sut.

Pointen er, at du ikke skal købe dig fattig i sutter, før du ved, om barnet er et ”suttebarn” eller ej. Heldigvis kan du få startpakker fra forskellige forretninger i dag. I nogle af pakkerne medfølger der endda gratis sutter, som du kan prøve med, når tiden er inde.

Der findes i øvrigt mange sutter på markedet. Så frygt ej, hvis du får udfordringer med få barnet til at tage sutten. Du kan blot forsøge med et andet mærke i en anden udformning.

Babytøj

Det første tøj er altid helt specielt. Babyer fødes typisk i størrelse 50 eller 56, hvorfor det er en god idé at have lidt af hvert. Kender du ikke kønnet findes der også et stort udvalg af kønsneutrale bodyer, bukser og dragter, du kan have med på hospitalet.

Selvom det kan være svært at lade være, er det en god idé at prøve at begrænse sig lidt på tøjet i de mindste størrelser, som 50, 56 og 62, dels fordi; før du får set dig om, er babyen vokset ud af det og dels, så er det typisk disse størrelser som familie og venner giver i barselsgave.

Er økonomien lidt stram eller går du op i bæredygtighed, kan du med fordel købe babytøjet brugt. Babyen bruger de små tøjstørrelser i ufattelig kort tid, så derfor kan du ofte være heldig at finde de gode babymærker i høj kvalitet og flot design til billige penge brugt.

Der er ingen, der kan se at babys tøj er brugt før, for babyen skal nok præstere at gylpe eller det, der er værre, på den fine body indenfor kort tid.

Bleer

Det er altid en god idé at have købt bleer ind på forhånd til det første stykke tid. For det er en post, der er virkelig træls at være lav på, når uheldet er ude! Hvilken slags man skal købe er så det store spørgsmål. Mange går i starten til de dyre mærker, fordi de ikke kender alternativerne, for man ønsker selvfølgelig det bedste til baby.

Dog kan du også trygt købe de mindre kendte alternativer som Rema1000 og Aldi,  der i forældrekredse er kendt for at have gode og allergivenlige bleer til fair priser.

Vigtigt ikke at glemme hinanden

Når der går baby- og blesnak i det hele, så kan det være svært ikke at glemme hinanden i parholdet. Men det er et faktum, at mange parhold i dag går i stykker, og en af grundene hertil kan være, at vi har en tendens til at glemme hinanden, når børnene kommer ind i familien. Her gælder det om at have mor og far-tid sammen uden børn.

Det bedste I kan gøre for at pleje jeres parforhold og lade lidt op er at få babyen passet et par timer af bedsteforældrene og bruge tiden på hinanden på en god gammeldags date. Babyen er i gode hænder, så I kan trygt nyde et par timer i hinandens selskab. Glem de beskidte bleer og manglende søvn for en stund og brug den på at lave lige det, I har lyst til sammen. I kan tage i biografen, ud og shoppe eller ud at spise. Mangler du en kjole til daten kan du finde et stort udvalg af flotte kjoler hos dressyou.dk.

Ofte kan det også være små ting, der skal til i hverdagen for at sikre, at kærligheden ikke svinder. Det kan være små gaver, blomster eller søde beskeder i løbet af dagen.

Ungt par

Sikkerhed i økonomien

Når to bliver til tre stiger ansvaret for at økonomien løber rundt. At få børn er en i forvejen utrolig dyr post, så mange forældre oplever, at en stram økonomi kan give mange søvnløse nætter og spekulationer omkring fremtiden. Alle spekulationer kan ikke fjernes, men med sikkerhed i økonomien kan de blive mindre vigtige og dermed ikke fylde ligeså meget.

En måde at skabe sikkerhed og trygge rammer på kan være via en a-kasse. Selvom det ikke ligefrem giver flere penge i kassen hver måned, sikrer det en nedre grænse for økonomien ved tilfælde af pludseligt opstået ledighed.

Related Posts