Børnevenlig ferie: 4 gode grunde til at tage børnene med til Samsø

Har du børn? Og er du i gang med at planlægge, hvor din næste ferie skal gå til? Så er det oplagt at have Samsø med i dine overvejelser.

Samsø er nemlig et oplagt rejsemål for børnefamilier. Læs hvorfor i denne artikel, hvor vi giver dig fire gode svar på, hvorfor Samsø er den perfekte børnevenlige rejsedestination.

Børnevenlig ferie - Samsø

1. Samsø er fuld af aktiviteter for børn

På Samsø finder du en række oplevelser og aktiviteter, som de små vil elske.

Således er Samsø hjemsted for verdens største labyrint – Samsø Labyrinten – som breder sig over et areal på 60.000 m2. I labyrinten er der en række mål, som I finder ved hjælp af Stifinderen. Stifinderen er en quiz med en række spørgsmål, som leder dig på rette vej, når du svarer rigtigt – og på vildspor når du svarer forkert.

Skal børnene have en både sjov og lærerig oplevelse, kunne I også besøge HistorieUniverset. Her kan børnene på egen krop opleve historien gennem aktiviteter, eksperimenter og fortælling. Et godt alternativt til støvede historiebøger!

 

2. Samsø har masser af børnevenlige sommerhuse

På Samsø finder du hundredvis af sommerhuse. I sig selv er sommerhusferien en børnevenlig ferieform, da I har jeres eget hus, hvor I selv kan styre slagets gang 100% – og også ofte råder over egne udendørsarealer, som børnene vil elske.

Desuden er der en række særligt børnevenlige sommerhuse på Samsø. Disse sommerhuse rummer som minimum høj stol, børnebadekar, gynger, sandkasse og barnesenge. Se et stort udvalg af børnevenlige sommerhuse her.

Ferie med børn - Samsø

3. Samsø er Danmarks måske mest fredsommelige ferieparadis

Virkeligheden står i skarp kontrast til Strisser på Samsøs skildring af en ø præget af problemer. Samsø er nemlig en yderst fredsommelig ø, hvor hele familien kan lægge hverdagens bekymringer til side.

Således finder du på øen en smuk natur med løvskov, hede og bakker, som vil give børnene helt unikke naturoplevelser. Desuden er Samsø hjemsted for mange kunstnere, som med deres gallerier og åbne værksteder, tilfører øens kulturliv en helt særlig charme.

 

4. Samsø har begivenheder for både stor og små

Sidst men ikke mindst så finder du på Samsø en række begivenheder året rundt, som både børn og voksne vil elske. Således afholder Brundby Rock Hotel eksempelvis hvert år masser af koncerter med store navne såsom Poul Krebs og TV2 – og reel børneunderholdning med Sigurd Barret. Herudover skal Samsø Festivallen naturligvis nævnes (også kaldet Danmarks hyggeligste festival).

Vil du lade dit barn opleve gamle traditioner, kunne I lægge “Sommer i By” et besøg. Sommer i By er en fast begivenhed i Nordby, hvor et hesteoptog rider gennem byen for at markere sommerens komme: En hel særlig oplevelse, som dine børn sent vil glemme!

Samsø festival

Related Posts

One Comment

  1. Ferie med børn: Hent inspiration til den perfekte familieferie
    15/05/2017 at 12:42 pm - Reply

    […] er flere børnevenlige sommerhusområder i Danmark – hvor vi allerede har skrevet om Samsø her. Et andet oplagt rejsemål er den danske […]